Sprogpolitik som problemknuser
Hvad enten man er en privat eller offentlig virksomhed, er det vigtigt, at den skriftlige kommunikation afspejler og aktivt understøtter virksomhedens visioner og værdier. Det kan en nedskrevet og vedtaget sprogpolitik være med til at sikre. Ligesom enhver anden politik i en organisation - personalepolitik eller rygepolitik - er en sprogpolitik et sæt adfærdsregler. Den skal afspejle organisationens selvforståelse, sørge for effektiv administration og sagsbehandling, og den skal skabe gode relationer til omverdenen: godt sprog og god kommunikation i forhold til borgere, kunder og øvrige interessenter.
Kom til K-dag og:
- Få redskaber til, hvordan en sprogpolitik gennemføres i organisationen
- Hør om, og diskuter succesfulde sprogpolitiske projekter
- Prøv kræfter med små, udfordrende opgaver om sprogpolitik
- Få den seneste viden om, hvordan man måler en sprogpolitiks succes
- Mød andre, der arbejder med lignende problemstillinger som dig selv.
K-dag er for:
Alle, der arbejder i offentlige og private virksomheder og organisationer.
Hvad kræver K-dagen af dig?
Dagen kommer til at foregå som en vekslen mellem oplæg, diskussion og debat og af øvelser i grupper og i plenum. Det vil være en rigtig god idé, hvis du inden kurset indsender et oplæg til et sprogpolitikprojekt for din organisation. Send teksten til henriette@kdag.dk senest en uge før kurset.
Dagens program
Derfor er det relevant at have en sprogpolitik
Vi ser på, hvad der kendetegner en sprogpolitik, og hvad den – afhængig af den konkrete organisation – kan indeholde. Hvordan gennemfører man en sprogpolitik, og hvordan omsætter man den i praksis, så den ikke blot ender som en hengemt tryksag? Hvordan forbindes den med organisationens visioner og værdier, og hvordan får man medarbejderne engageret? Og hvorfor er det overhovedet relevant at have en sprogpolitik?
Det illustreres gennem eksempler fra en række offentlige og private organisationer, små, kreative og udfordrende øvelser og gennem introduktion til den skelsættende betænkning nr. 1342: ”Information til tiden”. Der bliver også lejlighed til at diskutere en spritny ph.d.-afhandling om sprogpolitik: Hvordan afgør man, om en sprogpolitik lykkes?
Frokost
To succesfulde sprogpolitiske projekter
Efter frokosten ser vi nærmere på to større sprogprojekter i en offentlig og en privat virksomhed. Hvordan og hvorfor blev projekterne startet, hvordan blev de gennemført, og hvilke krav stillede det til interne ressourcer, økonomi og ledelsesengagement? Og ikke mindst: Hvilke resultater opnåede man med sprogpolitikken, og hvordan afprøvede man sprogpolitikkens effekt hos målgrupperne?
Der vil også blive lejlighed til at løse en mindre opgave, som skal illustrere de udfordringer, en sprogpolitik sætter organisationen over for. Hvordan vil du gribe det an i din egen organisation?
Underviser på hele dagen er sprog- og kommunikationskonsulent Yngve Søndergaard, ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet og tidligere sprogchef i Statens Information. www.yskom.dk
Ynge har bl.a. skrevet denne kronik om sprogpolitik: /artikler/sprogpolitik.pdf
Praktisk info
Hvornår?
K-dag finder sted tirsdag den 28. februar 2010 kl. 9.00-16.00.
Kom fra kl. 8.30 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis.
Hvor?
Det sker i Villa Wilder, Wildersgade 55, 1408København K
Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne på K-dag besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden. Husk eventuelt EAN-nr.
Hvad koster det?
Prisen er 4.900 kr. eksklusiv moms for hele dagen. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura. Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henriette Lungholt på 28 11 85 97. Du kan også maile til kdag@kforum.dk









